Hvad laver man i Danmarks mest lokale demokrati - menighedsrådet?

Alle folkekirker i Danmark ledes af menighedsrådet, som består af frivillige, der på demokratisk vis er valgt ind i rådet af sognets folkekirkemedlemmer og af sognets præster, som automatisk indgår i rådet. 

Menighedsrådsarbejdet handler om at gøre en aktiv indsats i det lokale demokrati til gavn for den lokale folkekirke.

Et menighedsråd sætter retningen for kirkens arbejde, og det er blandt andet menighedsrådets opgave at planlægge, hvilke aktiviteter der skal være i kirken og mulighederne er mange. 

Et menighedsråd vælges som udgangspunkt for en fireårig periode og består af 5-15 medlemmer foruden sognets præster. Antallet varierer efter sognets størrelse.
Menighedsrådets opgaver spænder bredt og beskæftiger sig med alle aspekter af kirkens arbejde og berører alt fra lige fra arbejdsgiveransvar og budgetstyring til bygningsansvar og kirkens sociale arbejde.

Som medlem i et menighedsråd har du mulighed for at bidrage med dine potentialer ved at vide, hvilken funktion du bedst kan udfylde og dermed bidrage til at samspillet om helheden i arbejdet varetages på bedst mulige måde. Menighedsrådsarbejdet kan være en god læreplads i kommunikation og debat, ledelse og samarbejde, økonomistyring og sagsbehandling med meget mere.

Hvem kan stille op
Hvis du er over 18 år og medlem af Folkekirken, har du mulighed for at blive valgt ind i et menighedsråd. I dag kan folkekirken bruges på mange forskellige måder, og det er ikke et krav, at man er fast kirkegænger for at stille op til menighedsrådsvalget. Når man bliver valgt, sidder man oftest i menighedsrådet i fire år ad gangen. Menighedsråd mødes typisk en gang hver anden uge på hverdagsaftener og drøfter aktuelle temaer og projekter i kirken. Menighedsrådsarbejdet er som udgangspunkt frivilligt arbejde uden aflønning.

Menighedsrådsløftet
Første gang en person indtræder som valgt medlem af et menighedsråd, afgiver denne skriftligt menighedsrådsløftet:

Undertegnede erklærer herved på ære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst.

Men hvem gør hvad i menighedsrådet? Og hvad kan du gøre?

Lysten til at gøre en aktiv indsats i det lokale demokrati til gavn for den lokale folkekirke, er drivkraften for mange menighedsrådsmedlemmer. Menighedsrådsarbejdet er frivilligt, og som menighedsrådsmedlem indgår du i et værdifuldt fællesskab og aktivt bestyrelsesarbejde, hvor du får et bredt netværk, som samtidig giver dig mulighed for at bringe dine kompetencer og interesser i spil i lokalsamfundet. 

Men hvilke opgaver udfører de forskellige roller i menighedsrådet? Og hvilken rolle ser du dig selv i, og hvor vil du kunne bidrage med dine kompetencer, erfaring og engagement? 

Formand og næstformand

Der er mange måder at være formand på, men erfaringerne viser, at en kompetent ledelse af menighedsrådet fremmer arbejdet og øger tilfredsheden. I det følgende beskrives centrale ledelsesfunktioner, der gælder alle menighedsrådsformænd.

Udadtil optræder formanden på menighedsrådets vegne. Helt konkret er formanden ansvarlig for udførelsen rådets beslutninger. Samtidigt er formanden også menighedsrådets ansigt og stemme udadtil. Dermed er formanden særligt forpligtet af sin position til at være loyal over for menighedsrådets beslutninger.

Indadtil er formanden menighedsrådets leder. Spillereglerne for arbejdet i menighedsrådet er formuleret i forretningsordenen. Formanden har sammen med menighedsrådet ansvar for, at gældende love, regler og vedtægter bliver overholdt.

Det er et fælles ansvar, at der er et godt samspil i menighedsrådet. Et velfungerende samarbejde er baseret på respekt og tillid til hinanden. Formanden skal sørge for, at alle bliver hørt, og at forskellige synspunkter bliver debatteret, så det er muligt at nå frem til fælles beslutninger. Samtidigt skal formanden sørge for, at allerede trufne beslutninger respekteres, så menighedsrådsarbejdet ikke kører i ring, men kan skride fremad.

Kirkeværgen

I det følgende beskrives funktioner, der gælder alle kirkeværger.

Da nogle bysogne har fælles kirkegårde, kan der være variationer i forhold til det beskrevne med hensyn til kirkegårdens tilsyn og administration.

Kirkeværgen har det daglige tilsyn med kirken og kirkegården. Det gælder alle tilhørende bygninger inde og ude samt inventar og tilbehør undtagen præsteboliger.

Tilsynet indebærer vedligeholdelse, renholdelse, reparation, nyanskaffelser og nybygning, sikkerhed, brandforebyggelse og forsikringssager. Kirkeværgen varetager ofte også administrative funktioner i forbindelse med kirkegårdens administration. Desuden har kirkeværgen pligt til at deltage i de årlige syn af kirken og kirkegården samt ekstraordinære synsforretninger.

Kirkeværgen er ikke alene om opgaverne, men kan trække på og få opgaver fra kirke- og kirkegårdsudvalget, der er påkrævet ved lov.

Da kirkeværgen arbejder på menighedsrådets vegne, skal menighedsrådet derfor fastsætte retningslinjer i form af vedtægter. Vedtægterne besluttes af det nyvalgte menighedsråd.

Kasseren

Kassereren står for budget, årsregnskab og kvartalsrapporter samt fører tilsyn med, at regnskabsføreren udfører sine opgaver efter gældende vedtægt.

Menighedsrådet beslutter, om de praktiske opgaver ved regnskabsføringen skal knyttes til en af kirkens kirkefunktionærstillinger, delegeres til en professionel regnskabsfører eller løses af kassereren selv.

Både kassereren og regnskabsføreren arbejder på menighedsrådets vegne, og menighedsrådet skal derfor fastsætte retningslinjer i form af vedtægter. Vedtægterne besluttes af det nyvalgte menighedsråd.

Den, der udfører de praktiske opgaver ved regnskabsføringen, skal følge menighedsrådets vedtægt for regnskabsførerens forretningsområde, mens kassereren skal følge menighedsrådets vedtægt for kassererens forretningsområde.

Såfremt regnskabsførerfunktionen varetages af den valgte kasserer, skal både vedtægt for regnskabsfører og vedtægt for valgt kasserer følges.

Det er muligt i forbindelse med påbegyndelse af kirkerestaureringer at udpege en særlig kasserer til den ekstra regnskabsføring.

Kontaktperson

Kontaktperson er betegnelsen for det menighedsrådsmedlem, der er leder for kirkefunktionærerne. Der er mange måder at være kontaktperson på, men overblik og tryghed i opgaverne fremmer arbejdet og øger tilfredsheden. I det følgende beskrives funktioner, der gælder alle kontaktpersoner.


En kontaktperson har til opgave at udøve menighedsrådets arbejdsgiverfunktion. Det indebærer, at kontaktpersonen fungerer som personaleleder og har det daglige ansvar som arbejdsgiver over for det personale, som menighedsrådet har ansat.

Kontaktpersonen skal være med til at sikre et godt samarbejde mellem medarbejderne og menighedsrådet, mellem medarbejderne indbyrdes og mellem medarbejderne og præsterne.

Kontaktpersonens funktioner og opgaver omfatter:


- Ansættelse af personale og vikarer
- Arbejds- og ferieplaner
- Sygemeldinger og orlov
- Uddannelser og kurser
- Personalepolitik
- Rådgivning om løn og ansættelsesvilkår
- Tjenstlige forskrifter og instrukser
- Medarbejdermøder
- Arbejdsmiljø


Kontaktpersonen udøver personaleledelse på menighedsrådets vegne, og menighedsrådet skal derfor fastsætte retningslinjer i form af en vedtægt. Vedtægten besluttes af det nyvalgte menighedsråd. Hvis posten deles af to personer (valgt medlem og præst), er det vigtigt, at vedtægten indeholder en klar kompetencefordeling mellem de to.

Alle medarbejdere skal skriftligt underrettes om, hvem der er valgt til kontaktperson. Det er desuden hensigtsmæssigt, at medarbejderne får vedtægten udleveret på skrift, så de er orienteret om de rette procedurer.

 

Sekretæren

Sekretærens fornemmeste opgave i menighedsrådet er at sørge for, at udarbejdelse af bekendtgørelser, mødeindkaldelser og dagsordner udføres og udsendes rettidigt.

Så er du yderst struktureret, punktlig og har dine skrivefærdigheder i orden, er rollen som menighedsrådssekretær måske lige noget for dig.

Det menige medlem

Der er rigtigt mange måder at være menigt medlem af et menighedsråd på, men overblik og tryghed i opgaverne fremmer arbejdet og øger tilfredsheden. I det følgende beskrives nogle af de forventninger samt opgaver og funktioner, man kan have som menigt medlem.

Forventninger
Når man træder ind i et menighedsråd, er det med en forventning om, at man kan bidrage til kirkelivet. Arbejdsgangen i menighedsrådet følger procedurer og vedtægter, og det betyder, at forandringer tager tid.

Dagligdag
Ingen menighedsråd er ens, men i kirkelivet såvel som mange andre steder er det økonomien, der åbner muligheder og sætter grænser for aktiviteterne. Økonomien kan derfor fylde meget på menighedsrådets møder, så det er vigtigt, at menighedsrådet i dagligdagen prioriterer at diskutere indholdet af kirkelivet.

Forretningsorden
Spillereglerne for arbejdet i menighedsrådet er formuleret i rådets forretningsorden. Den er derfor vigtig at sætte sig ind i.

Udvalgsarbejde

Som menigt medlem deltager man i udvalgsarbejde, og man kan være medlem af flere forskellige udvalg.

Kirke- og kirkegårdsudvalget består af mindst tre af menighedsrådets medlemmer. Hvis et menighedsråd bestyrer flere kirker, kan der nedsættes et udvalg for hver kirke. Udvalget varetager tilsyn med kirken og kirkegårdens vedligeholdelse, drift og udførelse af mindre arbejder. Desuden føres tilsyn med kirkeværgens forretningsførelse. Menighedsrådet fastsætter retningslinjer for udvalget i form af en vedtægt.

Præstegårdsudvalget oprettes, hvis flere menighedsråd er samlet i et pastorat. Udvalget består af lige mange medlemmer fra hvert menighedsråd og varetager tilsynet med præsteembedets faste ejendom. Menighedsrådene fastsætter retningslinjer for udvalget i form af en vedtægt.

Særlige udvalg kan nedsættes af menighedsrådet til varetagelse af bestemte hverv eller med en forberedende og/eller rådgivende funktion. Menighedsrådet beslutter udvalgets sammensætning og fastsætter regler for udvalgets beføjelser og virksomhed. Et udvalg er et udøvende organ på menighedsrådets vegne og kan kun handle i overensstemmelse med rådets beslutninger.

Særlige udvalg kan være:

- Aktivitetsudvalg
- Ansættelsesudvalg
- Forretningsudvalg
- Kommunikationsudvalg
- Musikudvalg
- Projektudvalg
- Samarbejdsudvalg