Du er her: 

Tag en time uden mobiltelefon og kom til gudstjeneste.

Mangler du en pause i hverdagen uden mobiltelefon eller en mailboks der står og bipper efter dig, så kom til gudstjeneste og få en pause på en time, hvor du kan slukke telefonen og få lov til at være til stede i nuet, med salmesang, orgelmusik og dagens Evangelium.

Du behøver ikke føle dig ekstremt troende for at benytte dig af kirken. Kirken er et sted med plads til alle også dem som vil betegne sig selv som tvivlende. Kirken hedder nemlig en folkekirke, for ved Grundlovens vedtagelse i 1849 blev der indført religionsfrihed, og i den forbindelse valgte man at benytte udtrykket folkekirke for at understrege, at kirken var i overensstemmelse med flertallet i befolkningen. Så kom og være med i fælles flok med andre og nyde den velsignet pause det kan give i din hverdag.

Måske passer det med en søndag morgen hvor man kan hente morgenbrød efter en kortere gudstjeneste kl. 9.00 eller man har fået morgenkaffen og lige trænger til en gåtur eller selvskab med andre kan man deltage i en Højmesse kl. 10.30 hvor der også er nadver.

Ting kan udtrykkes på mange måder og der er bl.a. en salme i salmebogen, nr. 331, som faktisk fortæller om hvordan kirken kan være med til at give os ro.

 

Mel. Klaus Brinch 1990

Uberørt af byens travlhed og trafikkens tunge brus,

Som en helle midt i larmen står det underligste hus.

Stilhed det er livets egen, overdøver dagens krav,

Her hvor Helligånden holder, åbent hus for høj og lav.

Her har dagen evighed,

Her har kærlighed sit sted, hvor Guds søn er sammen med os under Helligåndens fred,

Og da føler vi en stund,

At vi står på hellig stund, og at livets mening lyder fra vor skabers egen mund.

 

Støjniveauet stiger om os, alle jager efter vind,

Så Guds Helligånd må viske for at få et splittet sind;

Men da hænder søndag morgen det forundelige at

Kristus hilser os i døren: ”dine synder er forladt!”

Her har dagen……..

 

Slægters fodtrin lyder om os op igennem glemte år,

Danse-lette eller tunge, som de følte deres kår,

når de andagtsfulde kom med deres små til livets Gud,

Når de knugede af sorgen bar de kære døde ud.

Her har dagen…….

 

Stilhed der er livets egen, falder på os ord for ord,

Når vi knæler ung og gammel med Guds søn omkring han bord.

Selviskheden er næsten komisk, her hvor sidste mand er først,

Og et fattigt barn der leger for Guds ansigt kaldes størst.

Her har dagen……

 

Tekst: Lars Busk Sørensen 1990

 

Vi glæder til at møde dig.

Del dette: