Du er her: 

Hvem håber på, det man kan se?

Link til teksterne 5.s.e.påske: www.bibelselskabet.dk/5-s-efter-paaske-fra-anden-raekke

 

På tærsklen til genåbning!

Så kom den! Den store plan for genåbning. Vi har fået at vide, hvem der må hvad, hvornår. I nogle brancher var der nærmest euforisk stemning, fordi håbet om genåbning blev indfriet mens andre slukørede måtte belave sig på at vente endnu et stykke tid. Hos de heldige blev der nu også hurtigt lagt en dæmper på glæden. For selvom både kirken og kroen nu må åbne, så bliver ingen af delene uden restriktioner.

På bagkanten af alle disse højspændte forhåbninger og forventninger er der skuffelser. Skuffelser over at blive forbigået, over at det ikke blev helt som man havde håbet. Skuffelser som bare var nogle i en lang række af skuffelser, for der har været mange forventninger der ikke blev indfriet i dette forår. Det har ramt bredt fra konfirmander over kommende studenter til caféejere og plejehjemsbeboere. Ja jeg tror at vi alle er blevet skuffet over et eller andet, vi havde glædet os til og som nu er blevet aflyst.

Og det er ikke ovre endnu, for der er stadig usikkerhed om, hvorvidt vi kan feste og samles i stor stil, når det bliver efterår.

I kirken har vi lov til at åbne fra på mandag. Vi er mange, der glæder os til, at vi igen kan holde gudstjeneste og selvom vi går og drømmer om den dag det skal ske uden tanke for håndsprit og afstandskrav, så er det dog bedre end ingenting.

Det er muligt, vi får lidt bøvl og besvær med at få os indrettet, så det er sikkert for os at mødes i kirken. Det kan også være, at enkelte vil blive skuffet over, at det ikke er helt som det plejer, men midt i alt det er det vigtigt at huske, at det vi samles om i kirken er noget, der er større end vores forventninger til dette og hint.

I kirken bliver vi nemlig mindet om noget, der overskygger vores skuffede forventninger. Noget, der holder os oppe og giver os mod også når livet går os imod. Det er det håb, Paulus taler om i epistelteksten, som vi læser 5.søndag efter påske.

Det er et håb, som ikke knytter sig til de forventninger vi har til livets gang, men som rækker langt ud over, hvad vi kan forvente.

Vi hører om det håb både ved døbefonten og ved graven, når ordne fra 1. Petersbrev lyder:

”Lovet være Gud, vor Herre Jesu Kristi Fader,

Som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesus Kristi opstandelse fra de døde”

Det er på det håb vi lever og dør og på det vi igen mødes uanset hvordan retningslinjerne bliver.

Sognepræst

Anne Marie Baun

Del dette: