Du er her: 

Ord og tanker til 4. søndag efter påske i denne Corona – tid.

Lyset er vendt tilbage. Allerede tidligt om morgen kan vi ane lyset gennem gardinerne, når vi ligger i vores senge. Lyset fortæller os, at det er morgen - og snart tid til at stå op. Jeg ved ikke med jer, men jeg har altså nemmere ved at komme op om morgenen, når det er lyst udenfor. I den mørke tid er det som om, den varme dyne har bedre fat, hvorfor det bliver så utrolig svært at få flyttet sig fra dens bløde og varme greb. Men i de lyse tider er det nemmere. For lyset gør altså noget godt for os og ved os. Også om aftenen nydes de lyse timer – det er stadigvæk lidt for koldt til at sidde på terrassen til sent – men vi kan godt nyde de lyse aftenstunder på terrassen allerede nu, hvis vi bare har tøj nok på. De lyse tider er skønne, og de kalder på liv, grin og samvær. Lyset er godt for både krop og sjæl.

Men for meget lys har det med at blænde. Det kan være så irriterende at køre bil, hvis solens skarpe stråler er rettet direkte imod én. For den kan altså skinne så kraftigt, at man i et kort øjeblik næsten bliver blind. Ja, den kan skinne så kraftigt, at man kan få svært ved at orientere sig, hvorfor man kan være nødsaget til lige at køre ind til siden for at få øjnene tilbage til normal tilstand. Ja, for meget lys kan blænde.

I Apostlenes Gerninger hører vi i dag om en mand, der hedder Saulus. Det er ham, vi senere kommer til at kende som Paulus. I dag er Saulus på vej til Damaskus. Han er bestemt ikke i godt humør! Han er rasende, som teksten også fortæller os. Saulus er i begyndelsen af Apostlenes Gerninger en meget ivrig forfølger af de nye kristne menigheder, og i dag er han altså gået til ypperstepræsten for at få tilladelse til at tage til Damaskus for at anholde de kristne og tage dem med tilbage til Jerusalem, hvor de skal dømmes for deres snak om Jesus som Guds søn. De kristne er gudsbespottere. De er vantro, og de vanhelliger Gud. De skal straffes, mener Saulus.

Men da Saulus er på vej til Damaskus, sker der noget med ham. Et lys fra himlen skinner pludselig om ham, og han falder til jorden og hører en røst sige: ” Saul, Saul, hvorfor forfølger du mig? ”Det er Jesus, der taler til Saulus.

Det, der for mig at se, er så bemærkelsesværdigt ved denne situation, det er, at Saulus ikke kun bliver blændet af det kraftige lys - han bliver blind – nærmest som et tegn på, hvor blind han har været i sin færden. Ja, Saulus skal simpelthen stoppe op og forstå, at han er forkert på den. Og det bliver han også nødt til – altså at stoppe op – for skønt hans øjne er åbne, så kan han ikke se noget. Jesus siger til Saulus, at han skal rejse sig fra jorden og gå ind til byen, hvor der bor en kristen mand, der skal lægge sine hænder på Saulus, hvorefter Saulus vil få synet igen. Og det gør han. Han føres til den kristne mand i Damaskus. Og Paulus bliver seende igen. Han omvendes til at tro på Kristus. Og efterfølgende følger man ham rundt i Damaskus, hvor han fortæller, at Jesus er Guds søn. Ja, Paulus lod sig døbe. Han blev omvendt til at tro på Kristus. Ja, Saulus blev så blændet af det kraftige lys, at det eneste han kunne gøre var at stoppe op og tænke sig om.

Jeg tror ikke, vi får bedre syn, når vi kører ind til siden med bilen, hvis solen blænder os for meget. Men måske finder vi et pas solbriller frem, der gør, at turen i hvert fald bliver nemmere at gennemføre. Ja, pausen giver os mulighed for lige at tænke os om, så vi ikke fortsætter vores tur i blinde.

Det der skete med Paulus er anderledes. Meget anderledes. Pludselig er hans liv et helt andet. Den mand, hvis ord og gerninger, han havde kæmpet så hårdt for at bremse, bliver pludselig hans omdrejningspunkt. Mødet eller synet af den Opstandne gør, at Paulus ændrer retning og bliver den mest udbredte forkynder af den kristne tro.

” Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg. ”Og han, som har sendt mig, er med mig; han har ikke ladt mig alene, for jeg gør altid det, der er godt i hans øjne. ” Sådan står der skrevet i Johannesevangeliet til i dag, og Paulus var ikke i tvivl. Det var den Opstandne han havde set på sin vej til Damaskus. Det var Guds søn.

Det er en fantastisk fortælling om Saulus i Apostlenes Gerninger, synes jeg. Om livet, der pludselig kan tage en uventet drejning, der gør, at vi er nødt til at stoppe op og tænke os om. Paulus skulle gøres blind før, han forstod budskabet!

Men er det ikke også tankevækkende, at det lige netop er Paulus, Jesus vælger til at være den mest centrale figur i forkyndelsen af den kristne tro? Den mand, der har gjort så mage grusomme ting mod de første kristne?

Jo, det er utroligt, men det giver også håb til os alle. At vel kan vi gøre forkert, men altid hører vi Kristus til. ” Enhver, som gør synden, er syndens træl. Men trællen bliver ikke i huset for evigt, Sønnen bliver der for evigt.”

Der er masser af håb i teksterne til i dag. Og håb er godt i denne tid, hvor vi også håber på lidt lys og sol på vores vej, så vi snart kan mødes igen.

 

Tak fordi du læste med.

Sognepræst, Mette Backs

 

Dagens tekster kan findes her: www.bibelselskabet.dk.

 

Vi arbejder stadig, og I kan altid ringe eller skrive til os

Anne Marie Baun 74 78 31 27 AMAB@km.dk. Mette Backs 74 71 62 34 MEB@km.dk.

Del dette: